Kurser

Nedenfor finder du oversigt over de tre uddannelsesforløb. Klik på det ønskede kursus for at læse uddybdende materiale samt for tilmelding.

I:

Partsrepræsentantens rolle og ansvar før, under og efter en mediation

Dato: 7. april 2016 kl. 14.00-17.30

Kurset giver værktøjer og indsigt i processen samt den praktiske forberedelse og håndtering af mediationsforløbet. Udgangspunktet for kurset er de særlige forhold og grundvilkår, der gør sig gældende i bygge- og anlægsbranchens konflikter.

Læs mere om kurset
Tilmeld dig kurset her

II:

Introduktion til mediation og mæglingsteknik

Dato: 18. april 2016 kl. 09.00-16.00

Sigtet med kurset er at give et solidt kendskab til de metoder og grundlæggende principper, der gælder for mediation og mægling. Deltagerne bliver klædt på til at agere som mægler i mæglingssager ved Voldgiftsnævnet, og kurset vil desuden skabe værdifulde værktøjer i et evt. virke som skønsmand eller i det daglige arbejde.

Læs mere om kurset
Tilmeld dig kurset her

III:

Mediatoruddannelse med fokus på bygge- og anlægsbranchens konflikter

Dato: 6.-7. oktober, 9.- 11. november, 30. november-2. december 2016

Der tages udgangspunkt i den faciliterende mediationsmetode, som er alment anerkendt i Danmark. Metoden er blandt andet anvendt som grundlag for implementeringen af retsmægling ved alle byretter og landsretter samt Sø- og Handelsretten.

Læs mere om kurset
Tilmeld dig kurset her

III: Mediatoruddannelse med fokus på bygge- og anlægsbranchens konflikter

Målgruppe: Advokater, jurister og ansatte i bygge- og anlægsbranchen og relaterede brancher
Pris: kr. 35.000 + moms (For advokater udløses 58 kursuslektioner)

Dato:
Modul 1: 6. – 7. oktober 2016
Modul 2: 9. – 11. november 2016
Modul 3: 30. november – 2. december 2016

Sted: Trinity Hotel og konferencecenter, Fredericia (modul 1 og 3)
Modul 2 endnu ikke fastlagt endeligt.

Om uddannelsen
Omkring 500 advokater, jurister mfl. har nu gennemført Mediatoruddannelsen siden starten i 2003. Deltagerne har fået indblik i mediation som en alternativ og avanceret konfliktløsningsmetode. De har i den forbindelse fået en række konkrete redskaber, som både kan anvendes som mediator, men også i det daglige arbejde med håndteringen af juridiske tvister, i kontraktsforhandlinger og i arbejdet med lignende opgaver.

I denne special-udgave af uddannelsesforløbet tages der som vanligt udgangspunkt i den faciliterende mediationsmetode. Den bagvedliggende filosofi og model er almen anerkendt i Danmark og anvendt som grundlag for det permanente retsmæglingstilbud, der siden 2008 har været ved alle byretter, landsretter og Sø- og Handelsretten.

I 2016-versionen af uddannelsesforløbet, vil bygge- og anlægsbranche-forhold være i centrum for en del af oplæggene tillige i opgaver og cases. Hertil vil relaterede områder som f.eks. naboret med skelforretninger, ekspropriationer og andre tilgrænsende felter blive berørt undervejs.

Nogle deltager i uddannelsen, da de har et ønske om at virke som mediatorer og retsmæglere efter uddannelsesforløbets afslutning, mens andre vil anvende den nye viden, og de nyvundne færdigheder som mere avancerede konfliktløsere, partsrepræsentanter i mediationsforløb eller for at få bevidsthed om særlige konflikthåndteringsstrategier – navnlig i bygge- og anlægssager.

Uddannelsen bestÃ¥r af syv undervisningsdage, som er fordelt pÃ¥ tre moduler – et introduktionsforløb, et intensivt træningsforløb og et forløb med fokus pÃ¥ den enkeltes mediations- og konflikthÃ¥ndteringsstil.

Derudover vil der i tilknytning til forløbet være en 8. dag med en fælles konference, hvor branchens øvrige mediatorer og faglige venner, samarbejdspartnere m.fl. inviteres til en dag i mediationens tegn. En dag hvor uprøvede og erfarne mediatorer kan få nyeste viden via oplæg og workshops. En dag, hvor der gives mulighed for at udveksle erfaringer, deltage i debat, med meget mere.

Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Danske Advokater, Danske Mediatoradvokater, Mediationsinstituttet, Voldgiftsnævnet og er støttet af Realdania.

 

Indhold

Modul 1:
Introducerer deltagerne til den grundlæggende filosofi og tilknyttede metode i mediation og retsmægling. Allerede på modul 1 tages udgangspunkt i cases og eksempler fra blandt andet bygge- og anlægsbranchen samt tilgrænsende felter. Deltagerne har i forløbet en aktiv rolle, og der veksles mellem oplæg og opgaver.

Modul 2:
Tager deltagerne igennem et intensivt træningsforløb, hvor der prøves kræfter med de lærte tekniker og teorier, der udvides med et internationalt perspektiv. Igen vil der blive en vekslen mellem oplæg, debat, cases og rollespil. Dette modul foregår på engelsk. På forhånd gennemgås fagudtryk og der bliver taget hånd om evt. sprogbarriere undervejs.

Modul 3:
Fokuserer på deltagernes egen mediations- og konflikthåndteringsstil. Her uddybes de særlige felter som bygge- og anlægsbranchen har interesse i, og der bliver inviteret oplægsholdere, der understøtter denne vinkel i uddannelsen.
Konference om mediation:

Som noget nyt afsluttes uddannelsesforløbet med en konference med debat, workshops, drøftelse af forretningsudvikling mv.
Erfarne mediatorer og retsmæglere inviteres til Trinity for at udveksle erfaringer med de nyuddannede mediatorer og får på den måde mulighed for at stille skarpt på mediationens rolle såvel i fremtidens Danmark som internationalt. I løbet af dagen vil danske som internationale indlægsholdere give deres bud på udviklingen, og deltagerne vil få mulighed for at drøftekonkrete emner og problemstillinger i en række workshops. Deltagergebyret for denne afsluttende konference er omfattet af det samlede uddannelsesgebyr.

 

Lærebøger og kursusmateriale:
International konfliktløsning af Vibeke Vindeløv m.fl. fra Samfundslitteratur
Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling, Djøfs forlag
Pia Deleuran (red.): Mediation som mulighed – Partsadvokatens rolle, Djøfs forlag
Pia Deleuran (red.): Konflikthåndtering af sager om fast ejendom og byggeri
https://www.djoef-forlag.dk/da/boeger/k/konflikthaandtering-af-sager-om-fast-ejendom-og-byggeri
Henry Brown & Arthur Marriott:
ADR – Principles and practice, 3. udgave, Sweet & Maxwell.
(Vær opmærksom på, at bogen findes i en paperback)

Der uddeles mapper med materiale undervejs i forløbet. Da uddannelsen løber over flere måneder, er der god tid til, at det indlærte stof kan relateres til det daglige arbejde. Efter endt uddannelse er der mulighed for at søge optagelse i foreningen Danske Mediatoradvokater på www.mediatoradvokater.dk, og for advokater er det muligt efterfølgende at blive udpegningsberettiget mediatoradvokat ved Mediationsinstituttet.

 

Uddannelsesforløbets undervisere og indlægsholdere (foreløbig):
Advokat og mediator Pia Deleuran (faglig ansvarlig og gennemgående underviser)
Adm. direktør for Mediationsinstituttet, Louise Lerche-Gredal
QC, mediator – UK Lawrence Kershen
Advokat og mediator Mogens Yde Knudsen
M.fl.


Tilmeld dig her