Kurser

Nedenfor finder du oversigt over de tre uddannelsesforløb. Klik på det ønskede kursus for at læse uddybdende materiale samt for tilmelding.

I:

Partsrepræsentantens rolle og ansvar før, under og efter en mediation

Dato: 7. april 2016 kl. 14.00-17.30

Kurset giver værktøjer og indsigt i processen samt den praktiske forberedelse og håndtering af mediationsforløbet. Udgangspunktet for kurset er de særlige forhold og grundvilkår, der gør sig gældende i bygge- og anlægsbranchens konflikter.

Læs mere om kurset
Tilmeld dig kurset her

II:

Introduktion til mediation og mæglingsteknik

Dato: 18. april 2016 kl. 09.00-16.00

Sigtet med kurset er at give et solidt kendskab til de metoder og grundlæggende principper, der gælder for mediation og mægling. Deltagerne bliver klædt på til at agere som mægler i mæglingssager ved Voldgiftsnævnet, og kurset vil desuden skabe værdifulde værktøjer i et evt. virke som skønsmand eller i det daglige arbejde.

Læs mere om kurset
Tilmeld dig kurset her

III:

Mediatoruddannelse med fokus på bygge- og anlægsbranchens konflikter

Dato: 6.-7. oktober, 9.- 11. november, 30. november-2. december 2016

Der tages udgangspunkt i den faciliterende mediationsmetode, som er alment anerkendt i Danmark. Metoden er blandt andet anvendt som grundlag for implementeringen af retsmægling ved alle byretter og landsretter samt Sø- og Handelsretten.

Læs mere om kurset
Tilmeld dig kurset her

I: Partsrepræsentantens rolle og ansvar før, under og efter en mediation

Målgruppe: Advokater, jurister og ansatte i bygge- og anlægsvirksomheder med interesse for emnet
Pris: kr. 1.000 ex. moms (For advokater udløser kurset 3 kursuslektioner)

Dato: 7. april 2016
Tid: kl. 14.00 – 17.30
Sted: Voldgiftsnævnet, Vesterbrogade 2 B, 1620 København V

Koordinator: Anne Gro Jacobsen: kursus@voldgift.dk

I en mediation er partsrepræsentanten eller advokatens rolle ofte en anden end i den klassiske retssag eller voldgift. Det er parterne, som fører ordet, hvorimod advokaten ofte spiller en mere tilbagetrukket rolle. Det betyder dog langt fra, at advokatens eller partsrepræsentantens rolle er udspillet, og eller at dennes tilstedeværelse er uden betydning for mediationsprocessen. Tværtimod har advokatens eller repræsentantens tilstedeværelse og rådgivning af klienten før og under en mediation ofte en helt afgørende betydning for mediationsprocessen og udfaldet af sagen.

For at yde den bedst mulige rådgivning om mediation samt den optimale bistand under en mediation er det derfor væsentligt, at advokaten har indsigt i og forståelse for mediationsprocessen. Med de rette værktøjer og indsigt i processen kan advokaten bistå klienten med at løse juridiske tvister på den bedst tænkelige måde. På kurset berøres desuden advokatens professionelle ansvar i forbindelse med mediation samt den praktiske forberedelse og håndtering af mediationsforløbet.

Udgangspunktet for kurset er de særlige forhold og grundvilkår, der gør sig gældende i bygge- og anlægsbranchens konflikter.

Kurset udbydes i et samarbejde mellem Mediationsinstituttet og Voldgiftsnævnet for bygge og anlæg og med støtte fra Realdania.

 

Program:

14.00 – 14.05  Velkomst og introduktion ved Lene Ahlmann-Ohlsen

14.05 – 15.00  Kort indføring i principperne for mediation ved Louise Lerche-Gredal

15.00 – 15.15  Kaffepause

15.15 – 16.00  Partsrepræsentantens rolle ved Christian Werenberg

16.00 – 16.50  Erfaringer fra praksis ved advokat Torben Steffensen og advokat Kasper Mortensen

16.50 – 17.20 Diskussion i plenum

17.20 –17.30 Afrunding og evaluering ved Lene Ahlmann-Ohlsen og Louise Lerche-Gredal


Tilmeld dig her